Vi bruger cookies på kvinderiledelse.dk

På kvinderiledelse.dk bruger vi cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, Hvis du klikker på et link på kvinderiledelse.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik.

Læs mere om cookies
Spørgsmål og svar

Ofte stillede spørgsmål vedrørende lovgivningen og oplysningskravet om måltal og politik for flere kvinder i ledelse.

1. Hvad forpligtes de 1.100 største virksomheder og alle statslige virksomheder/institutioner til i henhold til lovgivningen?

Svar:
Loven indfører krav om, at virksomhedernes øverste ledelsesorgan - typisk bestyrelsen - skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan.

Virksomhederne skal oplyse om den eksisterende kønssammensætning i det øverste ledelsesorgan, og inden for hvilken tidshorisont virksomheden forventer at nå det fastsatte måltal.

Loven stiller derudover krav om, at virksomhederne udarbejder en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i virksomhedens øvrige ledelsesniveauer. Med øvrige ledelsesniveauer menes alle andre ledelsesniveauer end bestyrelsen, dvs. direktionen og andre ledende stillinger.

Virksomhederne forpligtes årligt til at afrapportere i virksomhedens årsrapport om deres arbejde med at fremme ligestillingen herunder status for opfyldelsen af måltal samt for politikkerne.

2. Hvor kan man finde listen over de 1.100 virksomheder, der skal rapportere?

Svar:
Der findes ikke en samlet liste over hvilke virksomheder, der skal rapportere. Loven gælder for virksomheder i regnskabsklasse C og D. Årsregnskabsloven er opbygget omkring regnskabsklasserne A, B C, og D, der pålægger virksomhederne forskellige oplysninger alt efter, hvilken regnskabsklasse de befinder sig i.

Store virksomheder i regnskabsklasse C er virksomheder, som overskrider to af årsregnskabslovens tre størrelsesgrænser for mellemstore virksomheder. Det vil sige en balancesum på 143 mio. kr., en nettoomsætning på 286 mio. kr. og et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 250.

Regnskabsklasse D gælder for virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land samt statslige aktieselskaber. Uanset størrelse er disse virksomheder altid omfattet af de mere omfattende regler i regnskabsklasse D.

Hvis du er i tvivl om, hvilken regnskabsklasse din virksomhed befinder sig i, så kontakt virksomhedens regnskabsafdeling.

3. Er alle statslige virksomheder og institutioner forpligtet på samme vilkår som private virksomheder? 

Svar:
Loven omfatter institutioner og virksomheder inden for den statslige forvaltning, samt institutioner og virksomheder hvor udgifter overvejende dækkes af statslige midler, eller hvor staten ejer den overvejende del af institutionen eller virksomheden.

Statslige virksomheder og institutioner skal som de 1.100 største virksomheder opstille måltal og udarbejde en politik.

Særligt ift. måltal
De statslige virksomheder og institutioner bør jf. ligestillingslovens § 11, stk. 1 have en ligelig kønssammensætning. I praksis er en fordeling på 40 pct. af det ene køn og 60 pct. af det andet køn at anse som lige.

For institutioner og virksomheder omfattet af § 11, stk. 2, gælder, at de bør have en afbalanceret kønssammensætning, hvilket i praksis fortolkes som 1/3 af hvert køn.

4. Hvordan skal statslige virksomheder og institutioner afrapportere?

Svar:
De statslige virksomheder og institutioner skal årligt redegøre for status for opfyldelsen af det opstillede måltal og oplyse om deres politik for at få flere kvinder i de øvrige ledelsesniveauer. Indberetningen skal ske til den ressortminister, som virksomheden/institutionen hører under, som herefter vil rapportere til minister for børn, ligestilling, integration og sociale forhold.

Første indberetning vil skulle foretages i 2014. Oplysninger om indberetningernes form, indhold og tidsfrister vil blive fastlagt i løbet af 2013

Det er de enkelte ressortministre, der er ansvarlige for, at de pågældende institutioner og virksomheder overholder forpligtelserne til at opstille måltal og udarbejde politikker, og at der sikres fremdrift på området.

Særlige undtagelser
Statslige aktieselskaber der skal indberette om måltal og politik i henhold til årsregnskabslovens § 99b undtages for at indberette til den pågældende ressortminister.

For moderselskaber, der udarbejder koncernregnskab, er det muligt, at opstille måltal og udarbejde en politik for koncernen som helhed. Afrapporteringen omkring virksomhedernes arbejde med at fremme kønsfordelingen i ledelsen vil således ske samlet i koncernregnskabet. 

5. Hvordan skal de private virksomheder afrapportere?

Svar:
Virksomhederne skal årligt afrapportere om deres arbejde med at fremme ligestillingen i ledelsen i årsrapporten. Virksomhederne skal redegøre for status for opfyldelsen af det opstillede måltal, og de skal rapportere om deres politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i de øvrige ledelseslag.

Afrapporteringen sker i ledelsesberetningen, der er en del af årsrapporten, som virksomhederne hvert år udarbejder og indsender til Erhvervsstyrelsen. Afrapporteringen kan dog også ske i en supplerende beretning til årsrapporten eller på virksomhedens hjemmeside, hvortil der henvises i ledelsesberetningen. Erhvervsstyrelsen offentliggør ved modtagelsen årsrapporten, og oplysningerne vil således herefter være offentlig tilgængelige via cvr.dk.

Oplysninger om virksomhedens arbejde med køn og mangfoldighed er efterspurgt af virksomhedens interessenter. Det kan derfor være en stor fordel for virksomheden, hvis oplysningerne er tilgængelige fx på virksomhedens hjemmeside.

Særlige undtagelser
For moderselskaber, der udarbejder koncernregnskab, er det muligt, at opstillesmåltal og udarbejde en politik for koncernen som helhed. Afrapporteringen omkring virksomhedernes arbejde med at fremme kønsfordelingen i ledelsen vil således ske samlet i koncernregnskabet.

6. For hvilken del af virksomhedens ledelse skal der opstilles måltal?

Svar:
Loven medfører, at virksomhederne skal opstille måltal for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan. Det øverste ledelsesorgan vil typisk være virksomhedens bestyrelse. 

7. Kan virksomhederne selv bestemme deres måltal samt tidshorisont?

Svar:
Både måltal og perioden skal være ambitiøs og realistisk for den enkelte virksomhed. Perioden til opfyldelse af måltal bør som udgangspunkt højst fastsættes til 4 år, hvilket er den periode, det maksimalt tager at skifte det øverste ledelsesorgan. Tidshorisonten skal fremgå tydeligt i sammenhæng med det opstillede måltal.

Efter målet er nået, skal der på ny fastsættes måltal og arbejdes målrettet på at nå dette, indtil lovens formål med en ligelig kønssammensætning er nået.

Måltallet skal omfatte de generalforsamlingsvalgte medlemmer af det øverste ledelsesorgan. Det betyder, at de medlemmer, som vælges af medarbejderne på grund af en evt. ordning om medarbejderrepræsentation, ikke skal indgå i det opstillede måltal.

Særligt ift. de statslige virksomheder/institutioner
De statslige virksomheder og institutioner bør jf. ligestillingslovens § 11, stk. 1 have en ligelig kønssammensætning. I praksis er en fordeling på 40 pct. af det ene køn og 60 pct. af det andet køn at anse som lige.

For institutioner og virksomheder omfattet af § 11, stk. 2, gælder, at de bør have en afbalanceret kønssammensætning, hvilket i praksis fortolkes som 1/3 af hvert køn.

For at tage højde for, at de statslige virksomheder og institutioner har et meget forskelligt udgangspunkt i forhold til at efterleve et sådant mål om henholdsvis 40/60 og 1/3 sammensætning, bevares en fleksibilitet ift. hvornår målet skal være opfyldt.

Det er de enkelte ressortministre, der er ansvarlige for, at de pågældende institutioner og virksomheder overholder forpligtelserne til at opstille måltal og udarbejde politikker, og at der sikres fremdrift på området. 

8. Hvordan skal virksomhederne udarbejde en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i virksomhedens øvrige ledelsesniveauer?

Svar:
Loven er udformet, så virksomhederne selv kan bestemme, hvilke tiltag de ønsker at igangsætte for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i de øvrige ledelsesniveauer. Det eneste krav er, at politikken skal indeholde virksomhedens konkrete tiltag for at forbedre ligestillingen i den generelle ledelse af virksomheden.

En politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i de øvrige ledelsesniveauer kan eksempelvis indeholde en beskrivelse af selskabets indsats på området, f.eks. ved at indgå i et samarbejde med andre virksomheder, at skabe rammer for den enkeltes karriereudvikling gennem netværk, oprette mentorordninger, fastsætte interne måltal for andelen af det underrepræsenterede køn, eller i øvrigt gøre virksomheden attraktiv for ledere af begge køn. Derudover kan virksomhederne udarbejde en personalepolitik, som fremmer kvinder og mænds lige karrieremuligheder eller have klare og fastsatte ansættelses- og rekrutteringsprocedurer, der bidrager til at synliggøre kvindelige ledertalenter, så der er både kvindelige og mandlige kandidater ved intern og ekstern rekruttering.

Læs mere om eksempler på konkrete værktøjer her.

9. Hvad sker der, hvis virksomheden ikke opstiller måltal samt udarbejder en politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn i de øvrige ledelsesniveauer?

Svar:
Virksomhederne kan få en bødestraf, hvis de ikke har opstillet måltal, udarbejdet en politik eller afrapporteret i overensstemmelse med reglerne. 

Virksomhederne kan ikke få en bøde, hvis de ikke opnår det måltal, de selv har opstillet. 

Særligt for de private virksomheder/institutioner
Hvis de statslige selskaber er omfattet af de 1.100 største virksomheder (jf. årsregnskabslovens regnskabsklasse C og D), vil de på samme måde som de private virksomheder kunne pålægges en bøde for ikke at rapportere om deres politik for at øge antallet af kvinder i ledelse og/eller undlader at rapportere om det opstillede måltal.

Der indføres ikke tilsvarende bødesanktioner for de øvrige statslige selskaber/institutioner.

De statslige selskaber/institutioner vil generelt skulle stå til ansvar for overholdelse af ligestillingsloven over for den pågældende ressortminister, som selskabet/institutionen hører under.



 

Udenrigsministeriet Asiatisk Plads 2 DK-1448 København K T: 2268 8549